søndag den 17. maj 2009

Muldvarp og pelikan


Digtsamlingen "Muldvarp og pelikan" af Mikkel Fossmo udkom 3. september 2009 på Samlerens forlag. Den koster 149,95 kr., men kan fås for 135 kr. inkl. fragt her
http://www.boghuset.dk/bghxtproduct/view/full/312356?ref=139274754&key=C06CE00BC8962E3162F7946F9B07B40F&afi_id=1&utm_source=bogpriser&utm_medium=www&utm_campaign=bogpriser



Sissel-Jo Gazan skriver i "Femina" under overskriften "Poetisk sømpistol" om "Muldvarp og pelikan", der får højeste pointtal - seks F'er:

Med stor spændstighed, inderlig flabethed og en perlerække af dybt originale sprogbilleder, tager lyriker Mikkel Fossmo læ­seren med ud på en hæslig, smuk og latterfremkaldende rejse i sin nye digtsamling Muldvarp & Pelikan.
Man slår en skraldende havnearbejderlatter op, som man ikke anede man havde i sig, man kniber en tåre, man rynker en pande.
Jeg elsker, når lyrik er hands-on og formår at skabe historier i læseren på lige fod med en god roman. Det er så blæret! Få sider, næsten ingen ord, og alligevel bliver de store, arkaiske historier fol­det ud.
Og samtidig kan lyrik noget, som kun de færreste romaner kan. Piske med ord og pløkke med sømpistol, så der bliver prikket hul på el­lers utilgængelige poetiske lag. P.t. gør Mikkel Fossmo netop det bedre end nogen anden dansk digter. Jeg er fan.


Lektørudtalelsen siger:
"Muldvarp og pelikan er for digtlæsere, som holder af sproget og gerne ser det udfoldet i uventede sammensætninger og utraditionelle forbindelser.
Mikkel Fossmo debuterede i 2007 med den sprogligt særdeles veloplagte digtsamlig Vækstlaget. Den nye samling følger i den førstes fodspor og præsenterer læseren for en stribe sprudlende og ofte meget morsomme digte om alt mellem himmel og jord: kærligheden, København, miljøet, mobiltelefoner, Gud, rummet, tiden, danske politikere - nå ja, og så naturligvis muldvarpe og pelikaner. Enkelte steder er Fossmos verbalekvilibrisme tæt ved at kamme over i fryskfyragtige sproglige brandere; men den vanskelige balancegang mellem humor og pjat reddes overalt tørskoet i land, ikke mindst i kraft af digtenes underliggende eksistentielle tematiske substans.
Mikkel Fossmos digte vækker mindelser om både Benny Andersen, Dan Turèll og F.P. Jac. Desuden kunne mange af de skarpe iagttagelser i teksterne lede tankerne i retning af satirikerens hvasse hudfletning af sin samtid og dens sære skikke.
Hos Fossmo kommer læseren ind under huden på så forskellige fænomener som forelskelsens mirakel, kærlighedens kvaler og hverdagens mysterium med ugler i mosen (Utterslev Mose!) og kravlenisser på lur. Blandingen af genkendelighed og uforudsigelig magi i digtene skaber en slagkraftig helhed, som uden tvivl vil holde til mange gennemlæsninger."
Steffen Kronborg

Sentura anmelder "Muldvarp og pelikan" sådan:

En spradebasse i sproget

Mikkel Fossmo er nu klar med en ny samling sjove og grænsesøgende digte.
Der ligger måske noget interessant i det, at Fossmo er bosat i Venezuela. I hvert fald er det svært at få øje på unge digtere i Danmark, der skriver så løjerligt frækt som ham.

Linjerne har skyggeside

Som digter kan han minde om en vittighedsfortæller, men med et langt større register.
Man kan få fornemmelsen af, at tonen er indstillet på let og tør underholdning, men der er hele tiden en lurende skyggeside med i linjerne. Han kan dreje af, når det passer ham og tage en omvej gennem et par drømmende linjer. På den måde bliver stilen så uambitiøst opløftende.

Fine distraktioner

Mange af digtene ruller på rablende fortællinger, som ofte klippes i stykker af meget fine små distraktioner.
Det sker fx midt i nogle dybe overvejelser omkring Andromedatågen:
Hvis jeg vil se Andromedatågen lige nu
skal jeg vente et par millioner år
og til den tid er der sikkert ingen mennesker tilbage
(og i hvert fald ikke mig).

Frisk og grænsesøgende

Der kan snakkes om hvad som helst, og vi inviteres indenfor med titler som Beskæftigelsesprojekt for muldvarpe, Beskrivelse af banan og Bytte bytte isbjørn.
Det kan ligne et eksperiment for Fossmo at se, hvor langt han kan gå som spradebasse i sproget og få digtene til at vibrere med den løse sludrende fortælling. På den måde virker bogen hele tiden frisk og grænsesøgende.

Kulturnaut siger i sin anmeldelse:

Tog man "Vækstlaget" fra 2007 til sig, så vil man uden tvivl også kunne lide denne.… Der er mange fine digte i hans nye digtsamling, man kunne nævne "Natugle", "Natteblind" eller "Myresluger...Der er spræl i Fossmos sprog… Fossmo funkler ind i mellem, ikke mindst i digtet "Natugle". Her er nerven rå og lige til…, hør blot: "Høre musen pile gennem kornet / lade sig falde ned fra stor højde / strække næb og kløer frem / og smage blod."